Seminarweekend med positive følelser og velvære for både mænd og kvinder.
En seminarweekend er for dig som gerne vil lære noget om
- følelser
- dig selv
- mad
- gode råvarer
- drikke
samtidig med, at du bliver forkælet og oplever velvære i skønne naturomgivelser og hjemlig atmosfære – langt væk fra den stressede og fortravlede hverdag.
Ankomst fredag kl. 17 der bliver du indkvarteret og vist rundt på stedet.
Kl. 19 er der spisning ved et veldækket bord og med servering af mad som er lavet med positive følelser.
Kl. 20:30 holder jeg foredrag om positive og negative følelser og om hvordan de påvirker os.
Lørdag
Fælles morgenmad kl. 8:15 til 8:45.
Holdet deles op i to grupper om formiddagen.
Gruppe 1 får lavet hudplejebehandling efter eget valg af ca. en times varighed pr. person.
Gruppe 2 hører kl. 10 foredraget Lær at lave mad med positive følelser og gode råvarer. Foredraget varer ca. 1 time.
Derudover kan formiddagen bruges til afslapning i naturskønne omgivelser eller hvad med en tur i spabad eller dampbad?
Fælles frokost fra 12 til 13.
Om eftermiddagen bytter de to grupper således at alle får mulighed for både hudplejebehandling og foredrag.
Kl. 17 går vi i gang med den praktiske del af Lær at lave mad med positive følelser og gode råvarer. Nu er du under min vejledning selv med til at tilberede aftensmaden.
Kl. 19 er der spisning ved et veldækket bord med servering af den mad som vi sammen har lavet med positive følelser og gode råvarer. Resten af aftenen består af hygge.
Søndag
Fælles morgenmad kl. 8:15 til 8:45.
Holdet deles som om lørdagen op i to grupper om formiddagen
Kl. 9-12: Gruppe 1 får lavet en fuld kropsmassage af ca. en times varighed pr. person.
Kl. 10:00 Gruppe 2 hører foredraget om weekendens udvalgte emne (se kalenderen til højre her på siden). Foredraget varer ca. 1 time. Derefter ½ times supervision til den enkelte deltager i forhold til weekendens udvalgte emne.
Derudover kan formiddagen bruges til afslapning i naturskønne omgivelser eller hvad med (endnu) en tur i spabad eller dampbad?
Fælles frokost fra 12 til 13.
Om eftermiddagen bytter de to grupper således at alle får mulighed for både kropsmassage, foredrag og supervision.
Kl. 16:30 siger vi tak for en dejlig weekend.
Pris pr. person for hele weekenden alt inklusive 5000,- kr. i delt dobbeltværelse.
Max 6 deltagere pr. weekend.
Kvindelig kosmetolog udfører ansigtsbehandling, pedicure eller manicure.
Mandlig massør udfører kropsmassage.